Begavet med

Glæde

Begavet med Glæde er mere end en interesseorganisation; vi er et videnshus, der bygger bro mellem fagfolk, familier og forvaltning.
Vi arbejder ud fra et charter om, at høj begavelse kræver specifikke rammer for at blive vendt fra mistrivsel til ressource.

Fagligt fyrtårn

Vi samler den nyeste viden og best practice om høj begavelse og oversætter den til praksis.

Civilsamfundsaktør

Vi aktiverer de ressourcer i forældregruppen, som kommunen ellers kan have svært ved at nå.

Brobygger

Vi skaber konstruktiv dialog og mindsker konflikten mellem “systemet” og frustrerede familier.

Charterbaseret

Vores arbejde hviler på et fast fundament om barnets ret til både trivsel og faglige udfordringer.

Høj begavelse er ikke lig med automatisk succes.

Uden den rette støtte risikerer børnene mistrivsel, skolevægring og social udsathed. Det belaster PPR, lærere og familier – ofte ledsaget af ressourcetunge klagesager.

Hvert år modtager vores rådgivning mange henvendelser, der kunne være forebygget.

Det er tankevækkende, at over 75 % af vores henvendelser handler om drenge. Pigerne bliver ofte først identificeret i starten af udskolingen, når problemerne har sat alvorlige spor.

Rådgiver, Begavet med Glæde

Hvorfor er vi her?

Problemet

Høj begavelse er ikke lig med automatisk succes. Uden den rette støtte risikerer børnene mistrivsel, skolevægring og social udsathed.

Konsekvensen

Belastning af PPR, Familiehuset, lærere og familier – til tider ledsaget af klagesager og ressourcetunge konflikter.

Løsningen

En tidlig, kompetent indsats skaber trivsel og frigiver ressourcer i driften.

 
Med korrekt støtte fra starten kan vi reducere behovet for langvarige og dyre indsatser (...) og det betaler sig for barnet og familien, men i høj grad også for en forvaltning. Der er seriøse besparelser at hente på ikke at vente med at handle.

Begavet med Glæde

 

Hvad kan vi hjælpe med?

Hver skole, forvaltning og familie er noget særligt, derfor sælger vi ikke hyldevarer. Vi skræddersyr løsninger i samarbejde med jer, så de passer til jeres behov. Det er sådan vi sikrer, at I får noget, der virker for jeres praksis og forvaltning.

Nysgerrig på højtbegavet trivsel? Skriv til hej@begavetmedglaede.dk

Rådgivnings- og ydelseskatalog

Det fælles sprog:

Synergi og systematik i indsatsen

  • Målgruppe
    Efter aftale.
  • Formål
    At skabe fælles vidensdeling på tværs af faggrupper – eksempelvis med fokus på at aflive myter og identificere trivsel/mistrivsel – med udgangspunkt i deltagernes egne behov og ønsker.
  • Format
    En fælles minikonference (af en eftermiddags varighed), hvor indholdet er skræddersyet til deltagerkredsen.

Resultat: I får en organisation, der trækker i samme retning fra dag ét, hvilket mindsker de fejl, der opstår i overleveringer mellem afdelinger.

Faglig inklusion og læringslyst:

Fra mistrivsel til mestring

  • Målgruppe
    Det fagpersonale, der er i klasselokalet.
  • Formål
    Formål: At skabe dedikerede ambassadører for høj begavelse, som kan sparre med deres kolleger og drive en positiv kulturændring indefra.
  • Format
    Kursus.
  • Moduler
    Kendetegn, Screening, Positiv psykologi, Læringsstile, Dobbelt exceptionelle (2E), Undervisning af elever med høj begavelse i praksis og samarbejde med forældre, samt opfølgning på undervisning i praksis.

Resultat: Lærere, der kan undervisningsdifferentiere i praksis, hvilket reducerer behovet for dyre specialtilbud og mindsker uro i klassen.

Stærke forældresamarbejder:

Fra frustration til konstruktiv medspiller

  • Målgruppe
    Forældre til børn i risiko for mistrivsel og nyligt screenede børn
  • Formål
    Forældre og børn møder mennesker, de kan spejle sig i. Forældrene flyttes fra at være en belastning for forvaltningen til at være en ressource for deres barn og hinanden.
  • Format
    Undervisning og faciliterede netværksgrupper (inspireret af SENG-modellen).
  • Indhold
    Introduktion & "Det normale i det unormale", Familiedynamik og asynkron udvikling, Skole/hjem-samarbejde (konstruktiv dialog), Fritid & venskaber (spejling), Fremtid & håb.

Resultat: Forældre og børn bliver styrket gennem relationer til ligesindede. Forvaltningen lærer om borgernes reelle behov samt egne potentialer og forbedringspunkter.

Præcis visitation og tidlig opsporing:

Undgå fejldiagnoser og dyre omveje

  • Målgruppe
    Socialrådgivere og PPR's faggrupper
  • Formål
    At give fagpersoner specifik viden om høj begavelse, testning, mistrivsel og 2E, så de bedre kan støtte familierne og styrke det tværfaglige samarbejde.
  • Format
    Kursus.
  • Indhold
    Socialrådgivere
    • Hvorfor er høj begavelse relevant i familieafdelingen?
    • Mødet med familierne - hvad har de brug for?

    PPR
    • Testning
    • Mistrivsel
    • Twice Exceptional (2E)
    • Samarbejde med institutionerne

Resultat: Bedre økonomi og mere
menneskelighed. Forvaltningen sparer
penge på familieforanstaltninger når løsningen ligger i barnets begavelsesprofil og trivsel i skolen.

Det hele barn:

Trivsel og spejling i de uformelle læringsrum

  • Målgruppe
    Personale i SFO og KLub
  • Formål
    At skabe ambassadører, der kan sparre med kolleger og ændre kulturen indefra.
  • Format
    Kursus.
  • Indhold
    • Kendetegn
    • Spot de højtbegavede
    • Områder med særlig opmærksomhed
    • Dobbelt exceptionelle (2E)
    • Praksisnært arbejde: Hvordan tilgodeser vi højtbegavede børn i SFO og klub?

Resultat: De voksne kan sikre barnets sociale identitet og forebygge den maskering, der ofte sker i fritiden, så barnet ikke "eksploderer" ved hjemkomst.

Tidlig opsporing og forebyggelse

Den gode start på skolelivet

  • Målgruppe
    Personale i børnehaver og vuggestuer
  • Formål
    At skabe ambassadører, der kan sparre med kolleger og ændre kulturen indefra.
  • Format
    Kursus.
  • Indhold
    • Kendetegn
    • Spot de højtbegavede
    • Områder med særlig opmærksomhed
    • Dobbelt exceptionelle (2E)
    • Praksisnært arbejde - Hvordan tilgodeser vi højtbegavede børn i børnehaver og vuggestuer?

Resultat: Højtbegavede børn bliver spottet tidligt og relevante faggrupper kan forebygge de adfærdsproblemer, der ellers ofte først opdages i 2. eller 3.
klasse, hvor de er blevet sværere at
løse.

Strategisk ledelse og kulturændring:

Inklusion af HB-børn som politisk prioritet

  • Målgruppe
    Skolebestyrelser og skoleledelse
  • Formål
    • At styrke skolens overordnede indsats for højt begavede børn.
    • At få indsigt i deres særlige udfordringer og inspiration til at forme de bedste rammer for undervisning, fritid og talentudvikling.
  • Format
    Workshop.
  • Indhold
    • Kendetegn for høj begavelse
    • Udfordringer i skolemæssige sammenhænge
    • Hvordan møder vi de højtbegavede børn i skolen, SFO og klub?
    • Undervisningsdifferentiering og talenttilbud.

Resultat: Institutionerne får en ledelse, der kan sætte retningen, skabe
rammerne for talenttilbud og sikre,
at skolen lever op til de lovmæssige krav om differentiering.

Kontakt os for en uforpligtende samtale

Over 65 % af vores rådgivningssamtaler handler om skoleproblemer.
Og et hovedtema er, at skoler og PPR reagerer for sent, og med nytteløse tilbud, der er lavet til helt andre målgrupper end højtbegavede børn. Høj begavelse bør tages seriøst fra starten. Ikke først, når børnene bliver en sag i socialforvaltningen.
Et højtbegavet barn er ikke forkert. Men det er vores evne til at forstå og møde dem meget ofte.

Begavet med Glæde

Hvad får I for investeringen?

Økonomi & drift
• Færre dyre enkeltsager, indberetninger og skolevægringsforløb.
• Frigørelse af tid hos PPR og ledelse.
• Gladere og mindre frustrerede medarbejdere hele vejen rundt
Kvalitet & effekt
• Opkvalificering af medarbejdere.
• Dokumenteret effekt og gode historier til kommunikationen.
• Viden om borgernes reelle behov samt potentialer og forbedringsmuligheder i forvaltningens aktuelle praksis og tilbud.
Fra fagrådgivningen ved vi, hvor meget lærerne gerne vil have inspiration til, hvordan undervisningen kan favne bredere, så flere børn trives og udfordres optimalt.

Rådgiver, Begavet med Glæde

Hvordan gør vi?

Næste skridt

  • 2½ times workshop mhp. rammesætning og forankring
  • Valg af konkrete leverancer
  • Indgåelse af samarbejdsaftale
  • Opstart af inkubator

Kontakt os for en uforpligtende samtale

 
Hver fjerde skolerelaterede samtale i vores rådgivning handler om alvorlig skolevægring. Vores data viser, at kommunerne har brug for hjælp, for de højbegavede børn bliver ikke altid mødt korrekt i skolen eller sagsbehandlingen. Konsekvensen er mistrivsel for barnet og spildte ressourcer på forkerte tilbud fra forvaltningen.

Begavet med Glæde